Bilag 4 - Energimærkning af eksisterende bygninger

Kælderrummet (f.eks. fordelingsgang) i en kælder, der er omringet af opvarmede rum, vil blive betragtet som opvarmet af samme opvarmningskilde som kælderens øvrige del.

Se kapitel 4.4.3.4 stk. 1 og 2.

Hvis arealet i kælderen havde været en del af det i BBR godkendte boligareal, ville der være tale om beboelsesrum, jf. HB2021 kap. 4.4.3.1 stk. 5. I sådanne tilfælde kan også rum i kælderen som er uden nogen form for varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som opvarmet med samme opvarmningsform som resten af bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i rummet.

Dog er rum, som ikke er en del af det i BBR godkendte boligareal, hvor uisolerede rør er den eneste varmekilde, betragtet som uopvarmet.

Se kapitel 4.4.3.7 stk. 1.

Dit spørgsmål kan besvares ud fra 2 scenarier.

1. Hvis garagens areal er inkluderet i beboelsesarealet i BBR og kan opvarmes til minimum 15 grader året rundt, skal garagen medregnes i energimærket. Når garagen er medtaget i energimærket vil vægge mellem hus og garage ikke længere være en del af klimaskærmen, og skal dermed ikke registreres.

2. Hvis garagens areal ikke er inkluderet i beboelsesarealet i BBR, men står som en selvstændig bygning, gælder følgende i Bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger BEK nr 549 af 15/05/2023, §4:

"Bygninger, der ifølge registrering i BBR anvendes til følgende formål, er undtaget fra krav om energimærkning:
..
4) Garage med plads til et eller to køretøjer (910)."

Med hensyn til registrering af bygningsdele mod garagen (når den ikke medtages i energimærket), skal du bruge temperaturfaktoren (b-faktoren) som er beskrevet i HB2021, kap. 4.5.5 og tabel 4.7.5.

Værdien finder anvendelse ved uopvarmet rum, som ikke er beboelsesrum, se her kapitel 4.4.3.7, stk. 1.

Se tabel i kapitel 4.7.5.

Arealbegrænsningen gælder kun for bygninger med anvendelseskoderne 185 og 190. 

Se kapitel 4.7.4.4.

Linjetabslængden l_sa opmåles som i DS418, hvor metoden til at opmåle hullets omkreds fremgår. Murhulsperimeteren er den samlede omkreds af hullet.

Se kapitel 4.5.3.5, stk. 2

Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg er en selvstændig registrering. Herudover registreres også bygningsdelens U-værdi selvstændigt.

se kapitel 4.5.3.5, stk. 2.

Der refereres ikke til en vurdering af alderen af tilbygningen, men udelukkende til, at tilbygningen vil være af nyere status sammenlignet med den oprindelige bygning.

Se kapitel 4.5.3.5, stk. 6, pkt. 2.

Det er den oprindelige bygnings fundament.

Se Tabel 3 i kapitel 4.7.3.4.

B-faktoren skal afspejle forholdet mellem den "normale" temperaturdifferens mellem inde og ude, og den faktiske temperaturdifferens, her mellem inde og vandet.

B-faktoren udregnes på baggrund af den gennemsnitlige udetemperatur på 4,1°C og havtemperatur i fyringssæsonen på 7,2°C.

B-faktoren kan i dette tilfælde beregnes som:
(20,0°C - 7,2°C) / (20,0°C - 4,1°C) = 0,8

Dermed kan der regnes med en B-faktor på 0,8 for de konstruktioner ved båden, der er dækket af vand. 

Ifølge Håndbogen skal U-værdier, herunder indregning af tab ved udmuring, samlinger mv., registreres efter metoden angivet i DS418, Dette fremgår af kap. 4.5.3.4 stk. 2 og kap. 4.5.3.5. stk. 1.
Håndbogens tabeller indeholder standardværdier, som skal hjælpe konsulenterne, men de er ikke udtømmende. Hvis det element der registreres, ikke findes i tabellerne, må konsulenten selv fastslå værdier for elementet, f.eks. ved en beregning.
For uisolerede hulmure kan der anvendes samme tillæg angivet i tabel 2 i Håndbogens kap. 4.7.3.5 gældende for konstruktioner uden kuldebroisolering i falsen.

Alternativt kan der beregnes linjetab i henhold til DS418.

Det er ikke beskrevet i håndbogen, men der står i SBi 213 kap. 11.2, tabel 11 at:

"Ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper. Ventilerne og pumperne forudsættes isoleret som de rør, de ækvivaleres med."

Ja, man skal registrere ækvivalente rørlængder for pumper så længe man skal registrere et varmetab fra de rør, som pumpen sidder sammen med.

Hvis man fx har en pumpe i en uopvarmet kælder hvor rørene også er i uopvarmet kælder, så skal den ækvivalent rørlængde for pumpen registreres.

Indledningsvist bemærkes det, at benyttelse af tillæg er en mulighed og ikke et krav. Der skal også være tale om væsentlige afvigelser i forhold til standardforhold, jf. HB2023 kap. 1.4 stk. 3. Hvornår der er tale om en væsentlig afvigelse, må bero på konsulentens faglige vurdering, baseret på de konkrete forhold.

For varmtvandsforbrug regnes med negative tillæg når en bygning har et forbrug under 100 l/m2. Dette gælder for kontorer og undervisning der må benytte sig af et standard varmtvandsforbrug på 70 l/m2, jf. HB2023 kap. 4.7.14.4. Dermed afviger vores regler fra SBi 213's regler, der angiver at varmtvandsforbruget aldrig må være under 100 l/m2.

Det er også tilladt at benytte sig af det faktiske varmtvandsforbrug i stedet for et standardforbrug, så længe der er tilstrækkelig dokumentation for dette, jf. BUILDS FAQ-svar på emnet. 

Beregningskernen tillader kun at der bliver registreret ét solvarmeanlæg for en bygning.
For at komme udenom dette, laves der en ækvivalensberegning af solvarmeanlæggene. Først registreres det ene solvarmeanlæg hvis bidrag til energimærket noteres. Dernæst fjernes det første solvarmeanlæg, det andet solvarmeanlæg registreres, og dette solvarmeanlægs bidrag til energimærket noteres ligeledes.
Nu kan de to (eller flere) bidrag lægges sammen, og der registreres et solvarmeanlæg med dette sammenlagte bidrag.

Beskriv solvarmeanlægsforholdene i statusbeskrivelsen, således bygningsejer kan genkende forholdene. 

Reduktionsfaktoren skal bestemmes ud fra konsulentens bedste vurdering. Hertil kan energikonsulenten benytte sig af branchevejledningen for indeklimaberegninger, men som hovedpunkt lave en vurdering af rummet/zonens styringsmønstre.
Reduktionsfaktoren beregnes på baggrund af en forventet gennemsnitlig luftmængde i forhold til den maksimale luftmængde. En reduktionsfaktor på f.eks. 0,85 betyder at den gennemsnitlige luftmængde er 85% af den maksimale.

Som alternativ til at regne reduktionsfaktor for et VAV-anlæg, kan ventilationen registreres og styres på fordelingstallet F0.
Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, jf. HB2023 kap. 4.6.1 stk. 2. I stedet for at benytte en gennemsnitsydelse over hele brugstiden, kan brugstiden opdeles i flere ventilationsregistreringer med forskellige luftskifter, som bliver styret på fordelingstallet F0.

Eksempel: En zone med brugstiden 8-16, hvor der i tidsrummet 8-10 og 14-16 er et gennemsnitsluftskifte på 0,6 l/s/m2, mellem 10-12 et gennemsnitsluftskifte på 0,9 l/s/m2 og mellem 12-14 er et gennemsnitsluftskifte på 1,2 l/s/m2. Så skal der laves 3 ventilationsregistreringer: Et med qm=0,6 og F0=0,50, en anden med qm=0,9 og F0=0,25 og den sidste med qm=1,2 og F0=0,25.

Af begge metoder kan der tages udgangspunkt i bygningens energiforbrug.

Som dokumentation, kan der fx tages udgangspunkt i oplysninger fra bygningsejeren, projekteringsmateriale, inspektion af anlægget eller observationer af, om der er opsat styring, som anlægget kan reagere på (fx temperatur, fugt, CO2, tryktab mm). For eksisterende bygninger, kan det være svært, at få konkrete dokumentation om anlæggets type og drift og konsulenten må derfor lave sin bedste vurdering, ud fra de oplysninger, som er tilgængelige og beskrive eventuelle usikkerheder i energimærket.

Alt efter hvilken dokumentation man har adgang til, kan man forsøge at fastsætte reduktionsfaktoren. Hvis man fx kun har adgang til observationer om, at der installeret VAV, men har man ikke har kendskab til hvordan anlægget kører, bør man lave et mere konservativt skøn i nærheden af de 0,85, og omvendt hvis man har mere konkret dokumentation for anlæggets drift, kan man forsøge at tilpasse reduktionsfaktoren derefter.

Der skal anvendes de aktuelle ventilationsforhold ved beregninger for ventilationen, og ventilationen bestemmes på baggrund af gennemsnitsydelser for ventilationssystemet. Der skal tages hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene, som anlægget betjener, ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse. Beregningerne skal dog baseres på forhold, som mindst svarer til bygningsreglementets minimumskrav. Dette fremgår af kap. 4.6.1, stk. 2.

Konsulenten skal undersøge om der foreligger målte værdier for de data, der skal registreres, jf. Håndbogens kap. 4.6.1, stk. 4. Hvis konsulenten vurderer, at værdierne afspejler de aktuelle ventilationsforhold i rummene anlægget betjener, dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav, kan de danne grundlag for beregninger vedrørende ventilation.

For så vidt angår luftskifte gælder, at hvis konsulenten er i besiddelse af de korrekte og mere retvisende luftskifteværdier for den konkrete bygning skal de benyttes. Også selvom datagrundlaget er mere end 4 år gammel. Hvis disse data ikke findes, benyttes tabellens værdier (kap. 4.6.1.5, stk. 1).

Der kan dog ikke anvendes målte værdier fra rapporter, fx. indreguleringsrapporter, der er mere end 4 år gamle. Dette fremgår af Håndbogens, kap 4.6.2.1, stk.1, med tilhørende vejledning.