FAQ

Her kan du finde hjælp-til-selvhjælp i de mest gængse spørgsmål og svar.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Se hvordan du kontakter os her. 

Generelt

BBR-valideringen sker efter sammenkørsel med data fra kommunens registre. Hvis der er fejl i BBR-oplysningerne, skal vi henvise til at kontakte kommunen. Hvis oplysningerne i indberetningen ikke er i overensstemmelse med kommunens oplysninger jf. OIS.dk, er det ikke muligt for Energistyrelsen at fritage bygningen for BBR-validering. 

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at Energistyrelsen ikke kan fritage for BBR validering for bygninger, hvis oplysninger ikke stemmer overens med OIS.dk, som er en oversigt over BBR-oplysninger vedr. den enkelte bygning. I forbindelse med fejl i BBR-oplysninger skal henvendelse ske til byggemyndigheden hos den pågældende kommune.  

Kontakt venligst kommunen for at få opdateret bygninger/byggesager på ejendommen Løsningsforslag: Gå til OIS.dk → Søg med BFE-nummer eller adresse → Tjek at BFE-nummeret er korrekt og der er en byggesag (bs) på ejendommen på OIS.dk.

Der er ingen byggesag på BFE-nummeret ifølge OIS.dk: Kontrollér BBR-meddelelsen – er bygningen på fremmed grund? I så fald bruges BFE-nr. af typen Samlet Fast Ejendom (SFE) for grunden hvor bygningen er placeret i indberetningen.

BFE-nummer er korrekt i forhold til BBR-meddelelsen: kontakt byggemyndighederne hos kommunen, som skal opdatere BBR-oplysningerne, inden du kan indberette energimærkningen.

Løsning: Gå til OIS.dk → Søg med BFE-nummer eller adresse → Tjek om følgende oplysninger fra kommunen stemmer overens med indberetningen:

* Bygningsnummer
* Vejnavn
* Husnummer
* Anvendelseskode (Link til oversigt over anvendelseskoder)
* Vejkode
* Samlet areal

Tjek OIS.dk eller BBR oplysningerne for at finde det korrekte husnummer og/eller bygningsnummer. Løsning: Gå til OIS.dk → Søg med BFE-nummer eller adresse → Tjek følgende:

* Husnummer på indberetningen stemmer overens med bygning ZXY.

Hvis det ikke stemmer overens, så se om der er andre bygninger på BFE-nummeret, som har husnummeret, ret husnummeret, så det stemmer overens med oplysningerne på OIS.dk eller kontakt kommunen for at få opdateret BBR oplysningerne.

Det er meget sandsynligt, der er tale om en kortvarig periodisk fejl. Vent derfor 1 time og forsøg at indberette energimærkningen igen. Fortsætter fejlen, kontaktes Energistyrelsen på EMO-BBR@ens.dk

Hvornår skal du henvende dig til Energistyrelsen?

Hvis en byggesag er meldt færdig, men bygningsgennemgangen er foretaget inden ibrugtagning.

Hvis kommunen definerer anvendelse med kode 121 eller 523.

Hvis der er fejlsøgt jf. ovenstående uden held.

Hvis det er bygninger med skjult BBR-register (forsvarets bygninger, fængsel o.l.)

Hvis oplysningerne i indberetningen ikke er korrekte, skal de rettes i henhold til BBR. Hvis der er oplysninger i BBR der ikke er korrekte, skal kommunen kontaktes.

Udgangspunktet er, at alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet, er omfattet af kravet om energimærkning, jf. § 2 i lovbekendtgørelse om fremme af energibesparelser i bygninger.

Der findes få undtagelser fra kravet om energimærkning, og det er kun de bygninger, som er nævnt i undtagelserne i §§ 3-5 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som er undtaget fra krav om energimærkning.

Derudover anses det ikke som salg, når der sker overdragelse ved arv, gave og tvangsauktion samt overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever. Derfor skal der ikke ske energimærkning ved overdragelse i disse særlige tilfælde, jf. § 9 i lovbekendtgørelsen.

Tallet angivet i parentes herunder er den anvendelseskode, der i Bygnings- og Boligregistret (BBR) beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse.

Bygninger, der ifølge registrering i BBR helt eller overvejende anvendes til følgende erhverv, er undtaget fra krav om energimærkning:

1. Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, skovbrug, og lign. (211, 212, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219), herunder blandt andet husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.

Stuehuse til landbrug (110) er dog omfattet af krav om energimærkning uanset 1. pkt. og stk. 2.

2. Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, værksteder og lign. (221, 222, 223, 229). Herved forstås bygninger, der benyttes til fremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed, herunder blandt andet bryggerivirksomhed (tappehal og lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko-, tobak-, tekstil-, papir- og brødfabrikation, fotolaboratorium og lign.

3. Energiproduktion, distribution og lign. (231, 232, 233, 234, 239).

4. Anden bygning til landbrug, industri m.v. (290).

Hvis over halvdelen af det samlede etageareal i en bygning anvendes til formål, som er nævnt ovenfor, er bygningen som helhed undtaget fra krav om energimærkning.

Bygninger, der ifølge registrering i BBR anvendes til følgende formål, er undtaget fra krav om energimærkning:

1. Bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål (414).

2. Sommerhus og anneks i tilknytning hertil (510 og 585).

3. Kolonihavehus (540).

4. Garage med plads til et eller to køretøjer (910).

5. Carport (920).

6. Udhus (930).

Følgende kategorier af bygninger er undtaget fra krav om energimærkning uanset registrering i BBR:

1. Fritliggende bygning med et samlet etageareal på under 60 m2.

2. Bygning, der sælges med henblik på nedrivning.

3. Bygning, hvor det opvarmede areal er mindre end 60 m2 og højst udgør 25 pct. af det samlede etageareal.

4. Bygning, som er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

5. Bygning, hvor det ikke er muligt at udføre en retvisende energimæssig beregning på grund af væsentlige mangler i bygningens varmeanlæg eller klimaskærm.

Hvis en bygningen ikke er omfattet af ovenstående undtagelser, skal bygningen energimærkes i de tilfælde, hvor der stilles krav om dette.

Den obligatoriske energimærkning af bygninger er fastsat i:

Lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 549 af 15. maj 2023 om energimærkning af bygninger

Det er lovpligtigt at energimærke bygninger. Formålet er at synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen. Der er krav om energimærkning ved:

* Salg eller udleje

* Nybyggeri

* Offentlige bygninger over 250 m2

HB2023

Det er valgfrit, for konsulenten, hvorvidt han ønsker at fortsætte energimærkningen eller afbryde og bede ejer om, at opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke korrekt.

I de tilfælde, hvor konsulenten ikke vælger, at afbryde energimærkningen, vil følgende gøre sig gældende - energimærkningen foregår efter det anførte i BBR, og dertil tilføjer energikonsulenten en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at BBR er fejlbehæftet.

Se 1.5.4, stk. 2 under Stamdata

Udarbejdelse af energirammer i forbindelse med en byggeansøgning er reguleret af Bygningsreglementets krav til energiforbrug. 

Hvis der derfor er spørgsmål til, eller behov for afklaring, i forbindelse med udarbejdelse af en energiramme, skal der rettes henvendelse til den kommunale byggemyndighed, som behandler byggesagen. Det er denne myndighed, som har kompetence til at kunne vejlede om reglerne, eller hvad der kan lade sig gøre i det konkrete projekt.

Formålet med energimærkning af nye bygninger er, at kontrollere om bygningen lever op til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav. 

Det fremgår af bilag 2, kapitel 2.1, stk. 1 i Håndbogen for energikonsulenter at:

”Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket bygningsreglement bygningen skal leve op til. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen fastsætte yderligere krav eller lempelser til bygningen.” 

Kommunen kan derfor dispensere fra de energimæssige krav i Bygningsreglementet, som normalt skal overholdes når energimærkningen udarbejdes. Hvis dette er tilfældet, skal energimærkningen udarbejdes i overensstemmelse med de dispensationer, som er fastsat i byggetilladelsen og energikonsulenten skal på denne baggrund konkludere om bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen eller ej. 

Hvis der er tvivl eller spørgsmål til en evt. dispensation i et projekt og hvordan denne påvirker energimærkningen, skal der rettes henvendelse til den kommunale byggemyndighed, som har udstedt byggetilladelsen.

Ved energimærkning af nye bygninger, skal energikonsulenten indgå en aftale om energimærkning af bygningen jf. bilag 2, kapitel 2.2, stk. 1 i Håndbogen for energikonsulenter. Som en del af aftalen skal energikonsulenten sikre sig, at der foreligger dokumentation for bygningens tæthed, hvis byggetilladelsen stiller krav herom, eller der er gennemført tæthedsprøvning. Det er derfor afgørende, hvilke krav der er stillet i byggetilladelsen. 

Hvis der er stillet krav om dokumentation for bygningens tæthed i byggetilladelsen, skal der foreligge en tæthedsprøvning for bygningen ved energimærkning af bygningen. 

Hvis der ikke er stillet krav om tæthedsprøvning i byggetilladelsen, skal energikonsulenten sikre sig, at bygningens tæthed er registreret i overensstemmelse med Bygningsreglementets §263 om tæthed og trykprøvning af bygninger. 

Hvis der kun er foretaget tæthedsprøvning af dele af en bygning, skal energikonsulenten sikre sig, at det er OK, at kun dele af bygningen er testet. Derudover skal energikonsulenten sikre sig, at resultatet fra tæthedsprøvningen kun anvendes for de arealer som er testet. For de arealer, som ikke er testet, benyttes 1,5 l/s pr. m² jf. BR18, §263, stk. 4. 

Energikonsulenten skal være opmærksom på, at der kan være andre krav, som gør sig gældende ved høje rum, jf. BR18 §263, stk. 2.

Kælderrummet (f.eks. fordelingsgang) i en kælder, der er omringet af opvarmede rum, vil blive betragtet som opvarmet af samme opvarmningskilde som kælderens øvrige del.

Se kapitel 4.4.3.4 stk. 1 og 2.

Hvis arealet i kælderen havde været en del af det i BBR godkendte boligareal, ville der være tale om beboelsesrum, jf. HB2021 kap. 4.4.3.1 stk. 5. I sådanne tilfælde kan også rum i kælderen som er uden nogen form for varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som opvarmet med samme opvarmningsform som resten af bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i rummet.

Dog er rum, som ikke er en del af det i BBR godkendte boligareal, hvor uisolerede rør er den eneste varmekilde, betragtet som uopvarmet.

Se kapitel 4.4.3.7 stk. 1.

Dit spørgsmål kan besvares ud fra 2 scenarier.

1. Hvis garagens areal er inkluderet i beboelsesarealet i BBR og kan opvarmes til minimum 15 grader året rundt, skal garagen medregnes i energimærket. Når garagen er medtaget i energimærket vil vægge mellem hus og garage ikke længere være en del af klimaskærmen, og skal dermed ikke registreres.

2. Hvis garagens areal ikke er inkluderet i beboelsesarealet i BBR, men står som en selvstændig bygning, gælder følgende i Bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger BEK nr 549 af 15/05/2023, §4:

"Bygninger, der ifølge registrering i BBR anvendes til følgende formål, er undtaget fra krav om energimærkning:
..
4) Garage med plads til et eller to køretøjer (910)."

Med hensyn til registrering af bygningsdele mod garagen (når den ikke medtages i energimærket), skal du bruge temperaturfaktoren (b-faktoren) som er beskrevet i HB2021, kap. 4.5.5 og tabel 4.7.5.

Værdien finder anvendelse ved uopvarmet rum, som ikke er beboelsesrum, se her kapitel 4.4.3.7, stk. 1.

Se tabel i kapitel 4.7.5.

Arealbegrænsningen gælder kun for bygninger med anvendelseskoderne 185 og 190. 

Se kapitel 4.7.4.4.

Linjetabslængden lsa opmåles som i DS418, hvor metoden til at opmåle hullets omkreds fremgår. Murhulsperimeteren er den samlede omkreds af hullet.

Se kapitel 4.5.3.5, stk. 2

Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg er en selvstændig registrering. Herudover registreres også bygningsdelens U-værdi selvstændigt.

se kapitel 4.5.3.5, stk. 2.

Der refereres ikke til en vurdering af alderen af tilbygningen, men udelukkende til, at tilbygningen vil være af nyere status sammenlignet med den oprindelige bygning.

Se kapitel 4.5.3.5, stk. 6, pkt. 2.

Det er den oprindelige bygnings fundament.

Se Tabel 3 i kapitel 4.7.3.4.

Det er ikke beskrevet i håndbogen, men der står i SBi 213 kap. 11.2, tabel 11 at:

"Ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper. Ventilerne og pumperne forudsættes isoleret som de rør, de ækvivaleres med."

Ja, man skal registrere ækvivalente rørlængder for pumper så længe man skal registrere et varmetab fra de rør, som pumpen sidder sammen med.

Hvis man fx har en pumpe i en uopvarmet kælder hvor rørene også er i uopvarmet kælder, så skal den ækvivalent rørlængde for pumpen registreres.