Afsnit 4.6.2

Mekanisk køling

Bestemmelse

Køleanlæg skal registreres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen.

Vejledning

(4.6.2, stk. 1)

Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen).

Bestemmelse

Der skelnes mellem tre former for køleanlæg:

1) Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur).

2) Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer m.v.

3) Fjernkølingsanlæg, bortset fra fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Vejledning

(4.6.2, stk. 2)

I de tilfælde, hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at justere ”EER” og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen.

For eldrevne mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes.

Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg.

Bestemmelse

Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer.