Belysning

Vejledning

(4.6.10, stk. 1)

Belysningen forudsættes baseret på DS/EN 12464-1, ”Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser”. Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til f.eks. forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstid for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, f.eks. afhængigt af arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling. Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet.

Vejledning

(4.6.10, stk. 4)

Der skelnes mellem to former for belysning:

• Almenbelysningen er den belysning, der giver den generelle belysning i lokalet.

  Det mest typiske er et symmetrisk net af lysrørsarmaturer monteret på loft eller nedhængt - eventuelt downlights, armaturer for lavvolthalogenlamper, damplamper eller kompaktlysrør.

• Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden særbelysning, spots m.v. Særbelysning består ofte af mindre armaturer med lyskilder som glødelamper, lavvolthalogenlamper, damplamper, kompaktlysstofrør og LED.

Vejledning

(4.6.10, stk. 5)

Se kapitel 4.6.11.2.

Vejledning

(4.6.10, stk. 6)

For flerfamiliehuse skal eventuelle forslag til energiforbedring ikke omfatte belysning i de enkelte boliger, men kun fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og kælderlys.

Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles belysningsanlæg kan også omfatte parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i fælleslokaler og facadebelysning.

I bygninger med blandet anvendelse omfatter energimærkningen kun belysning i de arealer, der ikke anvendes til bolig.

Vejledning

(4.6.10, stk. 7)

Det er de aktuelle forhold, der registreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre, kan der benyttes standardværdier, som angivet i tabellen i kapitel 4.7.16.

Både de enkelte komponenter, samspillet mellem dem og farvevalg i lokalet har betydning for anlæggets energieffektivitet.

Vejledning

(4.6.10, stk. 8)

Opdelingen i belysningszoner vil afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder både af, om der er en relevant dagslysadgang midt eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I f.eks. kontorer med begrænset dagslysadgang vil det typisk være tilstrækkeligt med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet (f.eks. fra et atrium), vil tre zoner være relevant.

Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt, hvis man før bygningsgennemgangen har rekvireret opdaterede etageplaner.

Ensartede rum af samme kategori, og som er bestykket med samme anlægskonfiguration for belysning, kan beskrives som én fælles zone.

I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i zoner med mindre andet taler for det. Således opnås der mulighed for at anvende en gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele zonen.

Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden.

Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de pågældende zoner kortlægges.

En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om.

Vejledning

(4.6.10, stk. 9)

Som datakilde kan benyttes:

• Opmåling på stedet for hver zone.
• Opmåling på etageplaner for bygningen.

Vejledning

(4.6.10, stk. 11)

Navngivningen holdes så vidt muligt i overensstemmelse med allerede eksisterende navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlægget.

Vejledning

(4.6.10, stk. 12)

Almenbelysningen består typisk af et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt, som kan være bestykket med lysstofrør, kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper.

Som datakilde kan benyttes:

• Vurdering af antal armaturer på stedet for hver zone.
• Direkte vurdering af (P-_lys alm) i W/m² for hver zone.

Ved vurdering af antal armaturer for hver zone beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr. armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte mærkeeffekt.

Tillæg i forhold til lyskildens påtrykte mærkeeffekt for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra:

• Konventionelle forkoblinger til lysrør og kompaktrør: 25 %
• Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %
• Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %
• Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, 10-50 %
• (”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt).

Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres på erfaringer/optællinger fra lignende belysningsanlæg i samme eller andre bygninger.

Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter.

Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale effekt, inklusive f.eks. transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 300 lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²) antages den installerede effekt forøget med 30 %. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effektbehov.

Vejledning

(4.6.10, stk. 13)

Effekten er den samlede minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger, transformatorer, bevægelsesmeldere m.m.

Følgende værdier kan antages:

• Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved afbryder på væg): 0.
• Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 % af (P-_lys, alm).

Vejledning

(4.6.10, stk. 14)

Hvis vurderingen ikke er relevant i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der benyttes standardværdier.

Som datakilde kan benyttes:

• Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).
• Beregning.
• DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.

Standardværdier – ældre belysningsanlæg:

• Gange & trapper: 50 lux.
• Andre zoner: 200 lux.

Vejledning

(4.6.10, stk. 15)

Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen indendørs, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan.

Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke hensyn til bevægelig solafskærmning.

Som datakilde kan benyttes:

• Måling på stedet for hver zone med luxmeter.
• Vurdering og beregning.
• Der kan antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) overkant og ind i rummet i alle retninger fra vinduet.
• For ovenlysvinduer kan der antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned i rummet i alle retninger fra vinduet.
• Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1 %.
• Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af dagslys i bygninger".

Vejledning

(6.10, stk. 16)

Eksempel på fremgangsmåde ved registrering:

Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægelsesmelderstyring.

Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et område dernæst dæmpes eller slukkes, er det tegn på dagslysstyring.

Vejledning

(4.6.10, stk. 17)

Driftstiden kan også registreres ved benyttelsesfaktoren F o , som er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid.

Som datakilde kan benyttes:

• Aktuel og dokumenteret driftstid.

Vejledning

(4.6.10, stk. 18)

På mange arbejdspladser er almenbelysningen suppleret med særbelysning ved arbejdspladserne.

Vejledning

(4.6.10, stk. 19)

Anden særbelysning indgår ikke i bygningens energiforbrug, men effektbehovet indgår ved beregning af intern varmebelastning.

Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer.

Vejledning

(4.6.10, stk. 20)

Standby effekt til belysning uden for brugstiden er det effektforbrug, der er til eksempelvis:

• Bevægelsesmeldere.
• Relæer.
• Lyssensorer.
• Transformatorer – f.eks. i forbindelse med arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren.

Effektbehovet kan bestemmes ved:  

• Optælling af komponenter og aflæsning af mærkeeffekter på komponenter eller i datablade.
• Vurdering af antal komponenter og brug af standard effekt på 3 W pr. stk.

Vejledning

(4.6.10, stk. 21)

Behovet vurderes ved at optælle antallet af armaturer i drift uden for brugstid og fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne. Se i øvrigt kapitel 4.7.16.