Afsnit 4.6.3.1

Kedelanlæg

Bestemmelse

Kedlen skal registreres og beskrives entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller kondenserende og placering i bygningen.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 1)

Der skelnes mellem følgende typer:

  • Olie, herunder bioolie.
  • Gas.
  • Biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks.

Bestemmelse

Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 2)

Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes.

Såfremt fuldlastbrændereffekten er mindre end den nominelle kedeleffekt, registreres brændereffekten som den nominelle effekt for kedlen.

Bestemmelse

Registreringen skal endvidere omfatte:

1) Brændselstype.

2) Varmeydelse(r).

3) Nominel(le) virkningsgrad(er).

4) Tomgangstab.

5) Driftsforhold.

6) Kedlens fremstillingsår.

7) Isoleringsgrad.

Bestemmelse

Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber.

Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens driftsforhold.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 4)

Som inddata til indberetningsprogrammet kan benyttes:

Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7 anvendes.

Bestemmelse

Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen skal der, hvis muligt, indhentes oplysninger om opstillingsåret for kedlen fra producenten eller leverandøren.

Bestemmelse

Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler:

1) Alder (angivet ved årstalsinterval).

2) Isoleringsgrad.

3) Støbejerns- eller pladejernskedel.

4) Kedelanlæggets type.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 6)

I mindre anlæg kan kedeltypen være:

  • Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende.
  • Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehus. Kedlerne kan være kondenserende.

I større anlæg kan der være tale om:

  • Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler.

Bestemmelse

Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler:

1) Alder (angivet ved årstalsinterval).

2) Isoleringsgrad.

3) Støbejerns eller pladejernskedel.

4) Kedelanlæggets type.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 8)

I større anlæg kan der være tale om:

  • Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift.

Flerkedelanlæg udformet som:

  • Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kW.
  • 2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet.

Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.

Bestemmelse

Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af fastbrændselskedler:

1) Alder (angivet ved årstalsinterval).

2) Isoleringsgrad.

3) Støbejerns eller pladejernskedel.

4) Kedelanlæggets type.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 9)

Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Håndbogens værdier for varmeproducerende anlæg omfatter ikke fastbrændselskedler.

De mest almindelige typer er:

  • Brændekedler med manuel fyring.
  • Træpillekedler med automatisk fyring.
  • Andet brændsel som korn, halm m.m.
  • Flisfyret kedel.

Bestemmelse

Hvis der er flere kedler, registreres hver kedel med 1 i antal.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 10)

Beregningskernen i indberetningsprogrammet vil ved registrering af flere kedler med 1 i antal automatisk fordele ydelsen mellem kedlerne.

Bestemmelse

I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved indtastning i indberetningsprogrammet værdien ”1” som angivelse af andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 11)

Det bemærkes, at der er sammenhæng i beregningsdata for ”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives ”styring” af ladepumpen.

Bestemmelse

I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvands-produktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.

Bestemmelse

I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste kedel og til ”0” for de øvrige.

Bestemmelse

Der skal bruges en temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr. °C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.

Bestemmelse

Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik skal registreres.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 15)

Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen, ellers benyttes fabrikantens anvisninger.

Bestemmelse

Det skal angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering angives blot kedeltemperaturen.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 16)

For pladejernskedler vil minimumstemperaturen typisk være 55-60 °C.

Se kapitel 4.7.7 for kedeltemperaturer.

Bestemmelse

Den optagne blæsereffekt og effekt til olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal angives.

Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 17)

For biobrændselsanlæg kan også tænding m.v. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som ”blæsereffekt”.

Kedler kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer.

Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie.

Bestemmelse

Mærkeeffekten på kedlens automatik skal angives.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 18)

Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes.

Bestemmelse

Temperaturfaktor for opstillingsrum skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 19)

Se i kapitel 4.7.8, stk. 10 om temperaturfaktor for varmerør og kapitel 4.7.5 om Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen.

Bestemmelse

Fordeling af kedel imellem flere bygninger.

Hvis en kedel betjener flere bygninger, skal der ske arealfordeling.

Hvis den bygning hvori kedlen er placeret ikke energimærkes, registreres varmeforsyningen som blokvarme til de bygninger, som kedlen forsyner, dog ikke i de tilfælde hvor kedlen alene forsyner en eller få bygninger.

Vejledning

(4.6.3.1, stk. 20)

Eksempel: Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m2 og 700 m2, sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning.

Hvis to bygninger ligeledes med arealer på 300 m2 og 700 m2 betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m2.

En kedel, der forsyner få bygninger, kan være:

  • Stuehus til landbrugsejendom, hvor kedlen ikke er placeret i stuehuset.
  • Fritliggende enfamiliehuse, hvor kedlen er placeret i tilhørende garager.