Lager
Stk. 1 - Lagerbygning
Bestemmelse
Lager betyder her andre bygninger end boliger og der i BBR er defineret som værende lager, som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.
Vejledning
(4.4.3.2, stk. 1)
Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C.
Ved konstruktion mellem opvarmet areal (20 °C) og lager, som er vurderet til at kunne opvarmes til 15 °C , kan man se bort fra transmissionstabet gennem konstruktionen.
Stk. 2 - Setpunkt for opvarmning af lager
Bestemmelse
Setpunkt for opvarmning af lager: Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
Stk. 3 - Dimensionerende temperaturer
Bestemmelse
Dimensionerende temperaturer: For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
Stk. 4 - Uopvarmet lager
Bestemmelse
Uopvarmet lager, der i BBR er defineret som værende lager, regnes ikke for opvarmet, og skal ikke indgå i energimærkningen.
Vejledning
(4.4.3.2, stk. 4)
Uopvarmet lager kan være, hvis eneste varmekilde er varmerør, der føres gennem lageret.
